Ordlisten og stilguiden
Under Referencer i menuen ligger det, alle bøger deler: ordlisten, maskeforkortelserne, de falske venner og stilguiden. Det er her, husets sprog står skrevet ned.
Retter du noget her, gælder det med det samme for alle bøger. Det er både styrken og faren.
Vælg sprogpar først
Sektion kaldt “Vælg sprogpar først”Øverst til venstre står Sprogpar, for eksempel Svensk → Dansk. Alt på siden hører til det par, du har valgt.
De fire faner
Sektion kaldt “De fire faner”Ordliste & termbase er de godkendte oversættelser af fagudtryk. Hver post har et kildeudtryk, en dansk form, hvilket håndværk den hører til (strik, hækling eller begge), en eventuel forkortelse og en kort forklaring.
Maskeforkortelser er de korte former, opskrifter er skrevet i: ksm, omsl, 2 r sm. De fylder mest i selve opskriftsafsnittene, og de er dem, der gør mest skade, hvis de er forkerte.
Falske venner er ord, der ligner hinanden på tværs af sprogene og betyder noget andet. De er få, og de er dyre at overse.
Stilguide er husets skriveregler: kommatering, tal og enheder, hvordan en dansk udgave skal lyde.
Udkast og verificeret
Sektion kaldt “Udkast og verificeret”Øverst til højre står et mærke: Verificeret eller Udkast, med en knap til at skifte.
Det er ikke bare en note til de andre. Så længe et sprogpar står som Udkast, bruger AI-kørslerne ikke parrets fælles ordliste og falske venner. De er slået fra for alle bøger i det par.
Så brug Udkast, mens I bygger et nyt par op og endnu ikke stoler på indholdet. Sæt det til Verificeret, når det skal tages i brug.
Ret en post
Sektion kaldt “Ret en post”Klik blyanten ved en række for at rette den, eller krydset for at fjerne den. Stilguiden retter du med Rediger øverst til højre i afsnittet.
Tænk dig om en ekstra gang her. En rettelse i ordlisten slår igennem på alle bøger i sprogparret, også dem, andre arbejder på lige nu.